Author Archives: DennisRavn

Det er jo en forretning – ikke velgørenhed…eller…

Normalt forærer jeg ikke mine speaks væk. Men der er dog en enkelt undtagelse.

Da jeg blev kontaktet af You Me Shopping, der spurgte om jeg ville hjælpe med at udbrede kendskabet til deres koncept, så sagde jeg “ja da”.

Det er en ny og interessant måde at samle penge ind til velgørende formål. Og det smarte er, at man selv kan vælge, hvem der skal have gavn af de penge man donerer – og at man kun donerer, når man vælger at spare penge på en masse fine produkter.

Men i stedet for at skrive og skrive, så kan du jo klikke på linket og høre mig tale og fortælle, hvad det er for noget. Og tjek så dagens tilbud fra youmeshopping her.

Gang i butikken, knap så meget her på siden

Jeg ved at jeg har forsømt min hjemmeside det seneste halve år. Men indimellem må man vælge sine kampe. (apropos kampe…kig længere nede…)

Det betyder dog ikke at jeg har ligget på den lade side. Der er været en masse spændende opgaver og her nogle af de seneste.

Først en genre der er på vej frem: En præsentation af firmaets ydelser eller produkter, tegnet og fortalt på 1 minut. Det er en anden – og knap så reklameagtig måde at kommunikere på. Jeg synes resultatet er blevet rigtig godt.

 

Det er med at holde tungen lige i munden… Prøv at teste hvor hurtigt du kan sige “på at akkompagnere en sanger eller en instrumentalist” uden at snuble over ordene :-)

 

Og så er jeg nok skadet af at have boet i USA, men jeg eeeeeelsker de der pompøse tv-spots for store sportskampe. Så fedt at få lov at give den gas på promo’en for Giganternes Uge på 6′eren.

Og lad mig slutte af med lidt god musik. Jeg vil ikke afsløre hvem der giver koncert, men det rimer på ding…

koncert