Mød GO’NOVA på Grøn Koncert

Dennis Ravn, JoJo, Signe Krarup fra GO'NOVA

NOVA indtager Grøn Koncert

Tuborg, Muskelsvindfonden og NOVA har indgået et mediepartnerskab, der skal gøre Grøn endnu mere festlig.

Sommer er lig med fest, musik og god stemning – og sommeren 2018 bliver ingen undtagelse. Tværtimod. NOVA har nemlig indgået mediepartnerskab med Tuborg og Muskelsvindfonden og bliver nu en del af årets Grøn Koncert. Den ene af to scener til årets i alt otte koncerter bliver døbt NOVA-scenen, og her vil de populære værter Dennis Ravn, JoJo og Signe Krarup fra det prisvindende morgenshow GO´NOVA være konferenciers. Derudover sender NOVA masser af radio fra Grøn-pladsen, fanger stemningen, den gode musik og snakker med både kunstnere og koncertgængere.

Grøn Koncert finder sted i uge 29 og 30, hvor vi besøger i alt otte byer. Første stop er Amager den 19. juli. Herefter følger Kolding 20. juli, Aarhus 21. juli, Aalborg 22. juli, Esbjerg 26. juli, Odense 27. juli og Næstved 28. juli, inden det hele slutter med et brag søndag den 29. juli i Valby.

Kilde: Bauermedia.dk

About DennisRavn
Far. Kæreste. Radiovært. Speaker. Født i 1975. OB fan. Alfa Romeo elsker. Seminørd.